Cruffin med borgmestermasse 10 stk.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 10 stk.

  • 25 g Gær
  • 1 dl Vand
  • 2 dl Mælk
  • 2 spsk Sukker
  • 1 tsk Salt
  • 300 g Hvedemel
  • 100 g koldt Smør
  • Fyld

  • 250 g Borgmestermasse
  • Flormelis

Sådan gør du

  1. Rør gæren ud i lunt vand, tilsæt mælk, sukker og salt. Smuldr smørret i halvdelen af melet og rør det i gærblandingen. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen og ælt dejen igennem, til den er blød og elastisk. Lad den hæve tildækket i 45 min.
  2. Slå dejen ned og del den i 5-6 lige store stykker. Rul hvert dejstykke ud til en meget tynd aflang plade. Smør borgmestermasse på dejen og rul dejen stramt sammen på den smalle led og træk lidt så du får en aflang pølse.
  3. Flæk dejrullen midt igennem på den lange led med en skarp, meldrysset kniv. Sno hver halvdel sammen til en halvløs knude og fold enderne ind under. Læg knuden i en smurt muffin- eller gummiform. Gentag med resten og lad dem alle hvile tildækket 1 time under et fugtigt klæde.
  4. Bag dem ved 180° C i ca. 25 min. til de er sprøde, gyldne og luftige. Afkøl en anelse, drys med flormelis og server dem friskbagte.

Tip

Borgmestermassen kan smagsættes med krydderier og evt. chokolade eller nougat.