Jordbær/Ribs tærte med crumble - høj tærte 10 stk. 10 stk.

Lækker høj tærte i et eksklusivt look.
Opskriften passer til 10 høje tærter, men kan også laves som almindelig Café tærte eller anvend kantramme, og sælg som Cafésnitter. Se mere under tips.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 10 stk.

Sådan gør du

Til høj tærte anvendes ring Ø16 cm, 4 cm i højden. Ring fedtes og fores med 150 g mørdej med mandelmel, rullet ned på 3 mm. 200 g mazarinmasse fordeles i ringen og 50 g koldcreme sprøjtes ovenpå. 20 g makronmasse (eller knuste makroner) kommes oven på cremen og herpå 200 g frugtkompot jordbær/ribs eller anden frugtkompot.
Tærten toppes med 80 g havregrynscrumble og bages med underplade ved 180° C i ca. 40-45 min.

Tip

Du kan også lave Cafétærter eller snitter med samme ingredienser, dog justeres mængderne. Se herunder:

CAFÉTÆRTE 12 STK.
Mørdej med mandelmel rulles ned på 3 mm og tærteform Ø17 cm fores med ca. 130 g pr. form. 150 g mazarinmasse sprøjtes i formen og 50 g koldcreme sprøjtes ovenpå. 20 g makronmasse (eller knuste makroner) kommes oven på cremen og herpå 150 g frugtkompot jordbær/ribs eller anden frugtkompot. Top med 80 g havregrynscrumble og bag ved 180°C i 25-30 min. og afkøles.

SNITTER
Høj kantramme fores med 1.560 g mørdej med mandelmel, rullet ned på 3 mm, og 1.800 g mazarinmasse fordeles oven på. 600 g koldcreme sprøjtes på og 240 g makronmasse (eller knuste makroner) fordeles på cremen og herpå 1.800 g frugtkompot jordbær/ribs eller anden frugtkompot. Top med 960 g havregrynscrumble og bag ved 180° C i ca. 45 min. Afkøles og skæres i ønsket størrelse.