Chokoladetærte med hindbær 12 stk. 12 stk.

Lækker tærte i Café størrelse, som evt. kan lunes på grillens eftervarme.
Opskriften er til 12 Café tærter, men kan også laves i en kantramme og sælges som Cafésnitter, eller brug lidt mere indlæg og sælg som en eksklusiv høj tærte. Se mere under tips.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 12 stk.

Sådan gør du

Kakaomørdej rulles ned på 3 mm og tærteform Ø17 cm fores med ca. 130 g pr. form.
150 g mazarinmasse mørk sprøjtes i formen og herpå 150 g hindbærfyldning.
80 g streusel fordeles på toppen og tærten pyntes med 5 g chokolade chunks.
Bages ved 180° C i ca. 30-38 min. og afkøles.

Tip

Du kan også lave eksklusive høje tærter eller snitter med samme ingredienser, dog justeres mængderne. Se herunder:

HØJ TÆRTE 10 STK.
Til høj tærte anvendes ring Ø16 cm, 4 cm i højden. Ring fedtes og fores med 150 g kakaomørdej, rullet ned på 3 mm. 200 g mazarinmasse mørk fordeles i ringen og herpå 300 g hindbærfyldning. Top med 80 g streusel og pynt med 5 g chokolade chunks.
Bages med underplade ved 185° C i ca. 45-50 min.

SNITTER
Høj kantramme fores med 1.000 g kakaomørdej, rullet ned på 3 mm. 1.800 g mazarinmasse mørk fordeles oven på, og herpå 1.800 g hindbærfyldning. Toppes med 960 g streusel og pynt med 60 g chokolade chunks.
Bages ved 180° C i ca. 45 min. Afkøles og skæres i ønsket størrelse.

Produkter i opskriften