Fastelavnsbolle med chokoladevifte 12 stk.
En sjov og anderledes fastelavnsbolle, lavet med butterdej, remonce og blåbærcreme, fint pyntet med en farverig chokolade "vifte". Server til fastelavnskaffen, eller blot som den søde fristelse til mødekaffen eller til desserten.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 12 stk.
- 1 Plade Butterdej , færdig 27x35 cm, optøet
- 1 stk. Æg , sammenpisket
- 15 g Sukker
- 50 g Sukker
- 50 g Blødt Smør
-
Creme
- 1.000 g Piskefløde
- 400 g Hvid chokolade
- 300 g Blåbærmarmelade
-
Chokoladevifte
- 15 g Kakaosmør
- Farve til chokolade fx grøn og lilla
- 200 g Hvid chokolade
Sådan gør du
- Stik runde kager ud af butterdejen, med en udstikker på ca. Ø8 cm. Læg dem på plade med bagepapir.
- Pensl toppen af butterdejskagerne med æg og drys med sukker. Tryk en fordybning i midten, med et par fingre.
- Rør Bitter 00 med sukker og tilsæt derefter smør. Rør forsigtigt sammen.
- Remoncen sprøjtes i fordybningen af butterdejskagerne, og bages ved 2000 C i ca. 22 min.
- Kog fløden op og hæld den over chokoladen. Omrør cremen til al chokoladen er smeltet og sæt den i køleskabet min. 4 timer men gerne natten over.
- Pisk cremen op til den er tyk og cremet, og vende blåbærmarmeladen i.
- Sprøjt blåbærcremen på butterdejskagerne og pynt med fin chokoladepynt.
Chokoladevifte
Smelt kakaosmør og fx grøn farve sammen. Lad det køle til ca. 300 C og pensel det på et stykke fast plastik. Bliv ved med at pensle i det, til kakaosmørret har sat sig.
Smelt den hvide chokolade med fx lilla farve og temperer. Smør chokoladen ud i et jævnt lag på kakaosmørret og lad det sætte sig lidt. Stik cirkler ud i samme størrelse som kagerne, og lad chokoladen sætte sig helt, på køl i ca. 20 min.
Skær med en varm kniv, cirklerne over på midten og pynt kagerne med to halve cirkler.