Disse lækre sprøde nougatkugler er en lidt anderledes julekonfekt end den klassiske. Nougatkuglerne skal nemlig paneres i æggehvider og panko, som er en special japansk mel til panering. I denne opskrift er panko-raspen med til at give julekonfekten en sprød skal, når den friteres i olien.
- Nougat skæres ud i 10 g stykker, rulles til kugler og sættes på frost. Marcipanen skæres ud i 20 g stykker og rulles til kugler. En fordybning midt i hver kugles laves med tommelfingeren.
- Når nougaten er frossen lægges den i fordybningen i marcipanen og marcipanen lukkes samt trilles, til man ikke kan se nougaten.
- Derefter paneres kuglerne i æggehvider og panko, de skal paneres 2 gange for at skabe et tæt lag. Kuglerne opbevares på frost indtil brug.
- Olien varmes op til ca. 140° C. Nougatkuglerne friteres fra frost i 3-4 min. til de har en lysebrun farve. Læg de friterede kugler på papir til at suge overflødig fedtstof og server dem varme.